Send mig en mail


Book tid
i min kalender






Anbefal siden
til en ven





Få inspiration til
hvordan du får
mere ud af marketingkronerne

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, sender jeg dig 7 gratis marketingtips med det samme.
Du kan forvente at høre fra mig, når jeg har noget på hjerte, der kan hjælpe din forretning fremad.





Relevans, tak!

Signifikans er et redskab, som giver et yderst kvalificeret bud på, hvordan man som virksomhed markedsfører sig selv i en verden, hvor forbrugerne ikke gider markedsføring. For forbrugerne er skeptiske over for virksomheders budskaber. De oplever nemlig alt for ofte, at budskaber er utroværdige eller uvedkommende. Derfor går de så vidt muligt uden om markedsføring.

 

Vil man ændre på dette billede, handler det om at skabe loyalitet og entusiasme. Men det er svært, når de fleste budskaber drukner i en bunke af ligegyldigt støj. Det er ikke længere nok med en reklame pakket ind i et sjovt budskab. Forbrugerne ser lige igennem det. Derfor handler det i dag om at skabe noget, som er autentisk, relevant og som brugerne har lyst til at dele med andre. Men hvordan former man sin virksomhed, så den bliver genstand for sådan et budskab?

 

Først og fremmest må man arbejde med et budskab, som skiller sig ud fra konkurrenternes og som fortæller historien om virksomheden på bedste vis. Det skal kommunikeres på en måde, som er troværdig og som understøtter virksomhedens værdigrundlag. Virksomheder påvirker konstant med alt hvad de siger og gør. Alt bliver på den måde til marketing. Derfor er det vigtigt, altid at være bevidst om, hvad man siger og hvad man gør. Specielt, hvis man gerne vil skille sig ud i mængden med et budskab som er, ja du har gætte rigtigt, signifikant.

 

For tiden skriger på, at virksomheder gør noget meningsfuldt, i stedet for blot at sige noget. Ved at gøre noget af betydning, noget som giver mening, opnår man netop signifikans. Kort og godt handler det om, at tage udgangspunkt i virksomhedens indre værdier, føre dem ud i verden og så se på, hvad ens kunder siger og gør. For i sidste ende, så handler det hele om anbefalinger. Om hvordan vi får brugerne til at fortælle videre om vores produkt. Nøglen ligger i det unikke. I det signifikante. For det er netop dét, man har lyst til at fortælle videre om.

 

Her får du tre konkrete trin, der kan bruges til at give dit brand relevans og signifikans.

 

Trin 1 – Gør noget naturligt
Første trin handler om at gøre noget, som er naturligt for virksomheden. Noget som ligger i direkte forlængelse af virksomhedens grundlæggende kerneværdier. F.eks. virker det ikke særlig naturligt, at et slikbrand som Toms sponsorerer et cykelløb. Til gengæld ville det være naturligt, hvis de sponsorerede en biograf. Cykelløbet signalerer sport og sundhed. Nok ikke lige de ord, man vil putte på en chokoladebar. Til gengæld kan de færreste holde sig fra slikposen, når de sidder i biografens mørke.

Trin 2 – Gør noget godt
Hvem vil ikke gerne gøre noget godt? Det at gøre godt er med begreber som etik og csr blevet buzz og noget som alle snakker om. Men det handler om, at gøre noget oprigtigt godt – ikke bare snakke om at man gør det. Og at gøre noget godt for nogen eller noget, som samtidig er i tråd med virksomhedens værdier og ånd. Som f.eks. Silvan, der lavede gratis gør-det-selv-kurser for deres kunder, hvorved de opnåede en høj stigning i loyalitet, fordi de gjorde noget oprigtigt godt for deres kunder.

Trin 3 – Gør noget bemærkelsesværdigt
Det tredje råd handler om at gøre noget, som konkurrenterne ikke gør. Noget anderledes. Noget bemærkelsesværdigt. Her har du virkelig muligheden for at skille dig ud og stikke af fra alle de andre. Det kan være et tiltag af stor skala, som det er tilfældet med Bonbon, som skabte Bonbonland og på den måde skilte sig markant ud fra konkurrenterne. Men det kan også være et tiltag af mindre dimensioner, så længe det er noget, som er bemærkelsesværdigt i netop din branche.

 

Lad disse tre trin indgå i din marketingstrategi og du er godt på vej til at skabe dit signifikante budskab.

Hvis du måske ønsker at vide lidt om hvilke redskaber jeg bruger til at ligge en marketingplanlægning, kan du læse mere Her

Manden bag de store tanker er endnu engang Lars AP – tak til ham for evig god inspiration!

Af Louise Antoinette Bønløkke & Marie Høybye 

 

Tilbage til forsiden.

 

 

 

One Response

  1. Diana siger:

    Det lyder stadig en smule forvirrende må læse noget mere fra Lars AP, men tak for et godt startskud

Leave a Reply to Diana




Anbefal til en ven